EU og EN Standarder for arbejdshandsker

EN 388 er en europæisk standard, der giver en standardiseret metode til at vurdere og bedømme beskyttende handskers ydeevne med hensyn til deres modstandsdygtighed over for mekaniske risici. 

Under Piktogrammet påføres tal 

Testen bliver delt op som følgende.

• Slidstyrke (Niveau 0-4): Dette angiver handskematerialets modstand mod slid, hvor højere tal indikerer større modstand. Slidstesten indebærer, at handskematerialet gnides mod en grov overflade under kontrollerede forhold, og omfanget af slid vurderes.

• Skærefasthed(Niveau 0-5): Dette måler handskematerialets evne til at modstå skæring med en skarp kant, såsom en kniv eller et skarpt objekt. Testen vurderer, hvor mange cyklusser en roterende cirkulær klinge kan udføre, før den skærer igennem materialet, hvor højere tal indikerer bedre skærefasthed.

• Rivfasthed (Niveau 0-4): Dette vurderer styrken af handskematerialet mod rivende kræfter, såsom strækning eller træk. Riv testen  indebærer, at der påføres kraft for at flænge en prøve af handskematerialet, hvor højere tal indikerer større riv fasthed.

• Punktering Niveau 0-4): Dette evaluerer handskematerialets evne til at modstå punktering af et skarpt objekt, såsom en søm eller en nål. punkteringstesten måler den kraft, der kræves for at trænge igennem materialet, hvor højere tal indikerer bedre punkteringsmodstand.

EN 407 er en europæisk standard, der angiver præstationskravene og testmetoderne for beskyttende handsker mod termiske farer. Disse farer inkluderer varme, ild, og andre varmekilder, som kan være relevante i arbejdsmiljøer, hvor der er risiko for forbrænding eller termiske skader på hænderne.

Her er en opdeling af, hvad hver cifret i EN 407-standarden repræsenterer:

• Modstand mod inflammation (Niveau 0-4): Dette angiver handskens modstandsevne over for flammer. Testen indebærer, at handskematerialet udsættes for en flamme, og den tid, det tager for materialet at antændes eller brænde igennem, vurderes. Højere tal indikerer bedre modstand mod inflammation.

• Kontaktvarme (Niveau 0-4): Dette vurderer handskens evne til at beskytte mod varme ved direkte kontakt med varmekilder som varme overflader. Testen måler, hvor lang tid det tager, før handskematerialet opnår en bestemt temperatur under standardiserede forhold. Højere tal angiver længere beskyttelsestid.

• Luftvarme (Niveau 0-4): Dette måler handskens isoleringsevne mod varme, der genereres af luft eller varmeovne. Testen bestemmer, hvor meget varme handskematerialet tillader at passere gennem det under standardiserede betingelser. Højere tal indikerer bedre isolering mod luftvarme.

• Konvektionsvarme (Niveau 0-4): Dette vurderer handskens beskyttelse mod varme, der overføres gennem konvektion, f.eks. fra flammer. Testen måler den mængde varme, der trænger igennem handskematerialet under standardiserede betingelser. Højere tal angiver bedre beskyttelse mod konvektionsvarme.

• Strålevarme (Niveau 0-4): Dette angiver handskens beskyttelse mod varme, der overføres gennem stråling, såsom fra en varmekilde. Testen vurderer, hvor meget varme handskematerialet tillader at passere gennem det under standardiserede betingelser. Højere tal indikerer bedre beskyttelse mod strålevarme.

• Smeltet metal (Ja/Nej): Dette angiver, om handskematerialet kan modstå smeltet metal og forhindre, at det trænger igennem materialet. Hvis handskerne består testen, angives dette med “Ja”, og hvis de ikke består, angives det med “Nej”.

EN 12477 er en europæisk standard, der specifikt omhandler beskyttende handsker og hændernes beskyttelse under svejsnings- og beslægtede processer. Denne standard fastlægger kravene til handsker, der anvendes til beskyttelse mod termiske og mekaniske farer ved svejsning, skæring, og lignende opgaver.

Her er nogle af hovedelement i EN 12477-standarden:

Type A og Type B: Standarden opdeler beskyttelseshandsker i to typer: Type A er designet til svejsning og lignende processer med høj risiko, mens Type B er til mere generel svejsebeskyttelse.

Samlet set giver EN 12477-standarden retningslinjer for udvikling, testning og klassificering af svejsehandsker, så brugere kan vælge handsker, der giver den nødvendige beskyttelse og komfort til deres specifikke svejse- og termiske arbejdsopgaver.

EN 511 er en europæisk standard, der specifikt omhandler beskyttende handsker mod kulde. Denne standard fastlægger kravene til handsker designet til at beskytte mod kuldearbejde og lignende aktiviteter, hvor hænderne er udsat for lave temperaturer og risikoen for forfrysninger.

Her er nogle af hovedelementerne i EN 511-standarden:

Konvektiv kulde (Niveau 0-4): Dette niveau måler handskernes evne til at beskytte mod kulde, der overføres gennem konvektion, f.eks. fra blæst eller kold luft. Jo højere tallet er, jo bedre beskyttelse giver handskerne mod konvektiv kulde.

Kontakt kulde (Niveau 0-4): Dette niveau vurderer handskernes evne til at beskytte mod kulde, når de kommer i direkte kontakt med kolde overflader. Det angiver, hvor længe handskerne kan forsinke kuldeoverførslen fra en kold overflade til hænderne. Jo højere tallet er, jo længere tid tager det for kulden at trænge igennem handskerne.

Vandtæthed (Ja/Nej): EN 511 standarden inkluderer også vandtæthed som et kriterium. Handskerne testes for at vurdere, om de er i stand til at holde vand ude under visse forhold.

Ved at vurdere disse faktorer kan brugere vælge handsker, der giver den nødvendige beskyttelse mod kulde, baseret på de specifikke arbejdsforhold, de står over for. EN 511-standarden sikrer, at handskerne opfylder visse kvalitets- og sikkerhedsstandarder for at beskytte brugerne mod kulderelaterede risici.

374 er en europæisk standard, der omhandler beskyttende handsker mod kemikalier og mikroorganismer. Denne standard fastsætter kravene til handsker, der anvendes til beskyttelse mod farlige kemikalier og biologiske bakterier og vira.

Her er nogle af hovedelementerne i EN 374-standarden:

Beskyttelse mod kemikalier: Handsker, der opfylder EN 374, er testet og vurderet for deres modstand mod forskellige kemikalier og opløsningsmidler. Standarden kræver, at handskerne opfylder visse gennemtrængningsniveauer for at sikre, at de effektivt beskytter brugeren mod kemiske farer.

Mikrobiel beskyttelse: EN 374 inkluderer også krav til handskers beskyttelse mod mikroorganismer såsom bakterier og vira. Handskerne testes for at vurdere deres modstand mod gennemtrængning af mikroorganismer, hvilket er vigtigt for at forhindre infektioner og kontaminering.

Gennemtrængningstid (Permeationstest): EN 374-standarden indeholder også krav til gennemtrængningstid, hvor handsker udsættes for specifikke kemikalier i en vis tidsperiode for at bestemme, hvor lang tid det tager, før kemikalierne trænger igennem handskematerialet. Dette er afgørende for at vurdere handskernes effektivitet mod kemiske farer over tid.

Mærkning: Handsker, der opfylder EN 374, skal være tydeligt mærket med relevante oplysninger om deres kemiske resistens og mikrobielle beskyttelse. Dette giver brugerne klare oplysninger om, hvilke farer handskerne er designet til at beskytte mod.

Ved at overholde EN 374-standarden sikres det, at beskyttende handsker opfylder visse kvalitets- og sikkerhedsstandarder for at beskytte brugere mod kemiske og biologiske farer på arbejdspladsen.

Forordning (EF) nr. 1935/2004 er en europæisk lovgivning, der fastlægger kravene til materialer og genstande, der er beregnet til kontakt med fødevarer i EU. Formålet med denne forordning er at sikre, at materialer og genstande, der kommer i kontakt med fødevarer, ikke udgør nogen sundhedsrisiko og ikke forårsager forurening af fødevarerne.

Generelle krav: Forordningen fastsætter generelle krav til materialer og genstande, der kommer i kontakt med fødevarer, herunder krav til sikkerhed og sundhed, som skal overholdes af producenter og leverandører.

Materialers egnethed: Materialer og genstande, der er beregnet til kontakt med fødevarer, skal være egnede til dette formål og må ikke overføre skadelige stoffer til fødevarerne i mængder, der kan medføre sundhedsrisici.

Specifikke krav: Forordningen fastsætter også specifikke krav til visse typer materialer og genstande, såsom plastmaterialer, gummier, metaller, og materialer, der er beregnet til engangsbrug.

Mærkning og dokumentation: Producenter og leverandører af materialer og genstande, der er beregnet til kontakt med fødevarer, skal sikre, at de er korrekt mærket og ledsaget af dokumentation, der bekræfter deres overensstemmelse med forordningen.

Overholdelse af standarder: Materialer og genstande, der kommer i kontakt med fødevarer, skal opfylde de relevante europæiske standarder og tekniske specifikationer, der er fastsat i forordningen.

Formålet med forordning (EF) nr. 1935/2004 er at beskytte forbrugernes sundhed og sikre, at fødevarer forbliver sikre og uforurenede gennem hele forsyningskæden, fra produktion til forbrug. Denne lovgivning gælder for alle medlemsstater i EU og er afgørende for at sikre en høj standard for fødevaresikkerhed i hele EU.